pil pil pil pil
Christen Jensen
(1745-1823)
Anna Kjeldsdatter
(1743-1820)
Esper Christensen
(1773-1862)
Margrethe Christensdatter
(1781-1852)
Kjeld Christensen
(1784-1868)
Anna Espersdatter
(1803-1862)
Karen Kjeldsdatter
(1827-1879)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Anders Christensen Kusk

Karen Kjeldsdatter

  • Født: 27-4-1827, Smollerup
  • Ægteskab: Anders Christensen Kusk den 22-4-1851 i Smollerup
  • Død: 1-10-1879, Engedal, Daugbjerg i en alder af 52 år
Billede

punkttegn  Generelle notater:

København 25/10-1943

Kære Alfred.
Det var et langt brev, jeg fik fra dig forleden. Omtrent af samme indhold fik jeg et brev fra din søster Karen for mange år siden. Hun ville også vide noget om fortiden, men jeg fik vist aldrig svaret hende derpå,
men nu skal jeg forsøge at skrive lidt herom.
Din far (Jacob Jensen) kendte jeg ikke ret meget til, kun ved jeg, at han var en ualmindelig flittig og stræbsom mand med mange interesser. Han var i begyndelsen snedkermester og havde flere svende, byggede sit eget hus og anlagde en smuk have. Engang jeg besøgte dem, havde han begyndt et slagteri og havde fået pølsemagersvend. Så gik der lang tid, inden jeg besøgte dem igen, da var det biavl, der interesserede ham. Han havde mange stader ude omkring, og sendte honning til København. Senere lejede han en tørvemose, men hvad det blev til, ved jeg ikke. Men han arbejdede over evne, og måtte så dø alt for tidligt. Så sad din mor der med fem børn, og havde det vist meget småt, men hun var sparsommelig, og i hvert brev jeg skrev, var der en tikrone, mere kunne jeg ikke gøre for hende dengang, - ja, så giftede hun sig med Niels Møller for at få det lidt bedre. Han var vist også en god mand.

Din mor (Bodil Marie Andersen) var som ung i sylære, som vi sagde dengang. Hun og en anden gik fra gård til gård. De skulle dengang sy en kjole for to kroner, og det var de to dage om, så det blev kun til en lille indtægt.

Din mor er født i Engedal, og det var et dejligt hjem. Vi har været ti børn, hvoraf de fire døde som små.
Min bror Andreas døde jo også i en alt for ung alder, men det kender du jo nok.

Mig selv er der ikke noget at meddele om, kun at jeg er blevet gammel. Hvis alt går vel, bliver jeg 77 næste gang. Jeg har jo fået det godt på mine gamle dage, men fortiden vil jeg ikke tale om.

Din mormors navn var Karen Kjeldsdatter. Hun var født 27. april 1827, og hun døde den 1. oktober 1879, altså 52 år. Jeg har hendes gravskrift endnu (er desværre gået tabt), hun blev gift med min far, da hun var 24 år og han 39 år.

Min mor var altid syg og hostede i den tid, jeg kan huske. Jeg var 11 år, da hun døde. Der ligger mange af familien på Daugbjerg kirkegård, og jeg har hørt, at gravene er så velholdte og pæne. Det er Anton, der holder dem ved lige.

Vi gik i Laanum skole, fordi vi var lidt i familie med skolelæreren der, men vi lærte jo kun at læse, skrive og regne, så den undervisning var ringe, men det er jo gået alligevel.

Nu vil jeg sige lidt om min far (Anders Christensen Kusk). Han var det bedste menneske, der har levet.
Det er min mening. Jeg var hjemme til jeg var 16 år, og jeg har aldrig hørt et ondt ord i mit hjem.
Vi børn var så artige, at når far så på os, så forsvandt vi stille og skammede os.
Om søndagen sang han salmer for os hele formiddagen, og talte så pænt til os, og disse salmer kan jeg udenad endnu, og mindes hver gang min fars godhed overfor os på alle måder. Senere har jeg så tit tænkt,
at jeg aldrig har takket ham for alt godt, og for hvad han har været for os.
Far blev 98½ år gammel, han var født 3. marts 1812.
Han var i sin ungdom kusk for et stort herskab, jeg ved ikke hvor, og siden fik han altid navnet Anders Kusk. Hans fine uniform lå på kistebunden med de blanke knapper og knæbenklæderne, som jeg så tit beundrede.
Far havde to brødre, som jeg sjældent så, og to gamle forældre, som var på aftægt, jeg kan lige huske dem, de boede i sydsiden. (dette er dog en huskefejl, som moster også skriver i et senere brev, hvor hun mener, det må være naboer, idet Christen Nielsen og Bodil Christensdatter døde i 1855 og -56, og moster først er født i 1867.)


Videre skriver moster:

Gården var dengang med fire lange hvide huse, det var nok så smukt, og en have på hver side, som vi kaldte Kalgo, med masser af stikkelsbær, der var så sure, for jeg kunne jo ikke vente, til de blev modne, så det var jo ikke så underligt, at jeg altid var syg som barn. Vi fik jo aldrig noget godt, højst et par bolsjer når far var i Viborg, og alt det fra min barndom drømmer jeg så tit om, og ser alt så tydeligt som dengang.
Hvad man oplever som barn, husker man hele sit liv. Ja, i 16 år derhjemme uden at høre et ondt ord, det er der ingen, der tror, men det er den rene sandhed.

Min mor havde en bror, der hed Jesper (Esper)Kjeldsen i Resen, som kom en gang imellem og en søster, Margrethe i Gravene i Daugbjerg, og der var mange børn, men jeg kom jo hjemmefra og hørte ikke mere til nogen. Det var andre tider dengang. Vi havde en fastelavnsfest og et Sjørup marked en gang om året, det var alt det, vi kendte til fest. Ellers var det kun om vinteren vi spillede kort og det kan jeg godt lide endnu.
Vi er nogle jyder her, vi spiller sammen, men ikke om penge, for så bliver vi nok uvenner.
Jeg har som barn aldrig ejet et stykke legetøj, jeg måtte lege med katten og hunden, det var nok.
Mine første penge fik jeg, da jeg blev konfirmeret. Min bror, Andreas (gift med Ane Nielsen på Mandø)kom hjem og gav mig to kroner. Vi havde ingen fremmede. Den dag var ellers som en hver anden dag.
Andreas var kusk på Krabbesholm ved Skive og ham var jeg glad for.
Ja nu er det andre tider at leve i. Sikke et halløj når et barn skal konfirmeres, men vi ved ikke, hvilke tider
der kan komme. Hvornår kommer freden, spørges der om alle vegne. Er det snart nok med den blodsudgydelse og hvad vil det ende med. Vi er jo de mennesker, der har det bedst i Europa, så vi skal jo ikke klage.

Nu synes du vist, at det er noget intetsigende sludder, jeg har malet op, men det kan nemt tilintetgøres.
Jeg kunne godt lidt at læse det lille hefte, når du får det færdigt…


Billede

Karen blev gift med Anders Christensen Kusk, søn af Christen Nielsen Kusk og Bodil Christensdatter, den 22-4-1851 i Smollerup. (Anders Christensen Kusk blev født den 3-3-1812 i Engedal, Daugbjerg og døde den 19-11-1910 i Engedal, Daugbjerg.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22-3-2019 med Legacy 7.4 fra Millennia