pil pil pil
Niels Lauritsen
(1735-1801)
Ane Christensdatter
(1737-1801)
Christen Thomsen
(1720-1782)
Nielsdatter
(-)
Christen Nielsen Kusk
(1769-1856)
Bodil Christensdatter
(1775-1855)

Anders Christensen Kusk
(1812-1910)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Karen Kjeldsdatter

Anders Christensen Kusk

  • Født: 3-3-1812, Engedal, Daugbjerg
  • Ægteskab: Karen Kjeldsdatter den 22-4-1851 i Smollerup
  • Død: 19-11-1910, Engedal, Daugbjerg i en alder af 98 år
Billede

punkttegn  Generelle notater:




Kristian Alfred Jensen skriver:

Gennem lægdsrullen kan vi følge Anders Christensen. Da han er 19 år gammel, er han på session,
han er 64 ¼ tomme (ca. 168 cm), og får betegnelsen tjenlig til transport, men lægdsrullen har en tilføjelse om, at han er blind på venstre øje. Vedr. øjenskaden, må denne sikkert ikke have været så alvorlig, da jeg aldrig har hørt den omtalt.
Ved at læse om brødrene, som jo alle tre har giftet sig ejendomme til, har vi antagelig forklaringen på, at det er Anders, som den yngste, der kom til at overtage gården, Tinghøjhus.

Mads Andersen skriver om sin bedstefar:

Bedstefar var en stout skikkelse, han var ikke så høj, men bredskuldret og velbygget og jeg kunne tænke mig, at han har været ret smidig i sine unge dage. Han var ikke meget talende og han legede ikke ret meget med os børn, men han kunne godt ved lejlighed vise sine typiske smilehuller i kinderne. Det var en dejlig oplevelse for os børn at komme om i stuen til ham, særlig om vinteren.

Stuen var spartansk og meget tarvelig, men - set fra den tid - vel som andre aftægtsstuer. Jeg mindes aldrig om klager fra hans side. Et bord, en standkiste, en stol og en seng var placeret rundt om bilæggerovnen, ja, så var der et bornholmerur med blyskive med årstallet 1825 og en viser for timerne af messing. Oppe under bjælkerne var sømmet et bræt på, som dannede hylde for en bibel, en salmebog og et par andre gamle bøger.
Når vi var rigtig artige, kunne vi få lov til at se i bordskuffen. Der var mange rare ting. Der var gamle sølvknapper, et sølvspænde, ved siden af den traditionelle kardusskrå, en barberkniv, var vel nok noget, der var værd at se på - og en kniv i et træfutteral beregnet på at årelade.
Boghylden kunne også være interessant, jeg husker til jul et år, der var kommet en pakke fra faster Catrine i København, der var chokolade og andre godter, det blev lagt på hylden og blev uddelt i rationer til os, jeg tror, vi fik det meste. Der var med pakken også en bog "Bondens frigørelse! med billeder af Fjord, Dalgas, Monrad og flere, vi syntes, den kunne have været mere spændende, den var for os ikke så interessant. Efter jul var der ikke noget ved hylden.

Men standkisten - den stod på fire svære drejede kegler og låget var så meget buet, at den ikke var rar at sidde på, der var rigtig smedet smæklås og smedede hængsler og bånd, forbogstaver og årstal i rødt.
Når vi fik lov til at kigge ned i dybet, kunne vi se den fine kuskedragt, som stadig blev opbevaret. Min mor drillede ham engang med, hvad han ville gemme den til, men jeg tror ikke, hun fik noget svar derpå. Man alt er forgængeligt, der hørte til sådan en uniform en høj hat, men da der ikke dengang kunne blive råd til en fodbold, så brugte vi drenge hatten i stedet.

Så længe bedstefar kunne arbejde, hjalp han trolig far i bedriften. Alt gik ved håndkraft dengang, jeg husker, de skulle hyppe kartofler og far havde fået et hyppejern lavet hos smeden. Det faldt ikke rigtigt i bedstefars hånd og der var nogen meningsforskel, om det var smeden, der var en klodrian, eller om det var dem, der var kræsne. Resultatet blev dog, at de fortsatte arbejdet fure op og fure ned.
Om vinteren, når frosten satte ind, fyrede vi drenge i bilæggerovnen med hedetørv, og så skulle bedstefar stryge sime - det var et fritidsarbejde og pengene, som kom ind, gik i bedstefars lomme. Der kunne på den måde blive til lidt ekstra skrå og røgtobak.

Jeg kan ikke huske, at bedstefar nogensinde var ude at rejse og han gik meget sjældent ud. Han var åndsfrisk til det sidste, men de sidste år var han meget tunghør. Jeg har aldrig vidst, at hans syn var dårligt, men han led de sidste år af slim for brystet. Da han døde i 1910, var jeg soldat i Århus, var lige indkaldt som rekrut, så jeg var ikke med til hans begravelse. Dengang var en rejse fra Århus til Engedal noget, der skulle en anderledes grund til, for at foretage.

Billede

punkttegn  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdmand i Tinghøjhus, Engedal.


Billede

Anders blev gift med Karen Kjeldsdatter, datter af Kjeld Christensen og Anna Espersdatter, den 22-4-1851 i Smollerup. (Karen Kjeldsdatter blev født den 27-4-1827 i Smollerup og døde den 1-10-1879 i Engedal, Daugbjerg.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22-3-2019 med Legacy 7.4 fra Millennia