Christian Jacob Jürgensen

  Generelle notater:

Ved Christian Jacobs mors død i 1893 bor familien i Husum.

Jiirgensen, Christian Jacob, 1838-1909, Amtsdommer, Politiker.F. 6. Marts 1838 i Stubbæk ved Aabenraa, d. 3. Febr. 1909 i Berlin, begr. paa Louisenfriedhof ved Charlottenburg.
Forældre: Gaardejer, senere Ejer af Skelbæk Teglgaard Boy J. (1798-1873) og Mette Cecilia Margaretha Festersen (1805-93)- Gift 14. Okt. 1871 i Kiel med Elise Johanna Dorthea Postel, f. 11. Juli 1841 i
Burg i Syd-Ditmarsken, d. 6. Juli 1930 i Husum, D. af Sognefoged Johann Detlev Andreas P. (1805-82) og |Elise Katharina Margarethe Hausmann (1826--1902).
J. stammede fra en dansk-nordslesvigsk Bondeslægt, som i 1830- erne sluttede sig til den slesvigholstenske Bevægelse og blev >hjemmetysk<. I det dansktalende Hjem med dansksindet Slægt og Vennekreds
blev Drengen under Paavirkning af Faderens ideelt og historisk bestemte Retsopfattelse tysk og af dyb Overbevisning.
For at undgaa dansk Skolegang sendtes han til Latinskoler i Gliickstadt og Kiel 1853-58, studerede Retsvidenskab 1858-63 i Kiel og Berlin, paavirkedes af Berøringen med det tyske Aandsliv og de tysk-nationale Bestræbelser, medens den preussiske Magt, Fasthed og Disciplin tiltalte hans nøgterne regelrette Karakter og bragte ham til at ønske sit Hjemlands Tilknytning til Preussen.
Fra Danskheden fjernedes han ved Sammenstød, som Slægtninge i 1850'erne havde med danske Embedsmænd, hvis Optræden krænkede J.s Retfærdighedsfølelse og strenge Krav til Embedsmænds
Pligter over for Befolkningen.
Efter Statseksamen 1863 i Kiel blev han Advokat i Altona; han jublede over 1864 og 1866,
gik 1864 tilbage til Nordslesvig som Aktuar (Retsskriver) i Toftlund for Hvidding og Nørre Rangstrup Herreder og blev 1867 Amtsdommer i Rødding.

Han beklagede den Usikkerhed, Art. 5 skabte, afviste enhver Tanke om Grænseforandring, men haabede, at hele den slesvigske Befolkning, med hvilken han følte sig inderlig forbundet, uanset Forskel i Sprog eller Sindelag maatte faa Lov til under et fast, men retfærdigt preussisk Styre at udvikle sine Ejendommeligheder og efterhaanden slutte sig til det tyske Folk.
Herfor arbejdede han ved sin forbilledlig dygtige Embedsgerning, hvor hans Retsindighed og Bestemthed parret med Godsindethed og Lune gjorde ham afholdt ikke blot af Tyske, men ogsaa af Danske; han beherskede til sin Død baade Skriftdansk og den nordslesvigske Dialekt, som han meget gerne talte og i vid Udstrækning anvendte ogsaa i Retssalen.
Hans Popularitet forsvandt ikke, da hans Krav om Slesvigs urokkelige Tilknytning til Tyskland bragte ham i skarp Modsætning til den danske Bevægelse, der fastholdt Art. 5. Mere end nogen anden Embedsmand havde han, der i indre som ydre Væsen var Typen paa en kraftig nordslesvigsk Bondehøvding,
Mulighed for at blive Danskerne en farlig Modstander, men den preussiske Regering vilde ikke have hjemmefødte Nordslesvigere i de øverste Lokalembeder, og 1880 gik J. derfor som Amtsdommer
til Husum, hvor han forblev til sin Død, højt skattet af Befolkningen.
Fjernelsen fra Nordslesvig bragte ham dog ikke varigt ud af Forbindelse med Nationalitetskampen, og da han 1882 blev nationalliberal Landdagsmand for Husumkredsen, lod hans omfattende Sagkundskab og store personlige Autoritet ham snart faa Indflydelse paa mange slesvigske Sager af Betydning.
Beklageligvis opstod der, til Dels ved Misforstaaelse, et bittert Fjendskab mellem ham og Gustav Johannsen. Den smidige Dansker, der aldrig kunde sejre ved nogen Afstemning, tilføjede i Landdagsdebatterne den
ikke veltalende J. Nederlag og ophidsede ham ved bidske Udtalelser om Hjemmetyskerne.
Dette Forhold bidrog, som J. senere indrømmede, meget til den Skarphed, hvormed han bekæmpede
>den danske Agitation<, saa han i en Aarrække blev en af Danskhedens uforsonligste Modstandere.
Skønt hans inderlige Samfølelse med sin Hjemstavn vakte hans Modvillie mod al Tvangspolitik og klar Forstaaelse af dens uheldige Følger ogsaa for Tyskheden, holdt J. sig passiv over for Sprogforordningen 1888 og forsvarede under Landdagsdebatten 1899 endog Kollerpolitikken og dens Udvisninger.
Men Stiftelsen af Den tyske Forening, Dommerkollegaen Dr. Hahns tvivlsomme politiske Domme, Forsøg paa at fratage Danskere deres Forældreret, Statsopkøb af dansk Bondejord, Forfølgelsen af de hjemløse m. m. krænkede saa stærkt J.s Retsfølelse og Kærlighed til den nordslesvigske Bonde, at han, om end langsomt og forsigtigt, traadte i bestemt Opposition mod Tvangspolitikken.
Efter Gustav Johannsens Død fik han ny direkte Berøring med Nordslesvig ved Venskab med H. P. Hanssen og Julius Nielsen. Han fastholdt sin Modstand mod enhver Grænseforandring, men saavel i vægtige, til Dels anonyme Avisindlæg som især ved Paavirkning af den preussiske Regering og Raad til H. P. Hanssen arbejdede han for >en ny Kurs< og en forsonlig Behandling af Danskerne; 1907 billigede han Optantkonventionen og Valget af v. Biilow-Bossee til Overpræsident.
Da han, endnu i sin fulde Kraft, pludselig døde, var han blevet en aktiv og frygtet Modstander
af det sydfra indvandrede Bureaukratis og den altyske Nationalismes Tvangsmetoder. - Gehejmeraad.
Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie, 1901, S. 582 f. Aage
Friis i Politiken 5.-6. Febr. 1909 (tysk Oversættelse: Geheimrat Jiirgensen,
1909). Heimdal 4.-6. Febr. 1909. Sønderjydske Aarbøger, 1902, S. 276-79.
Aage Friis.

Fra www.rosekamp.dk <http://www.rosekamp.dk> - side 174-176

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Amtsdommer, politiker.

Christian blev gift med Elise Johanna Dorothea Postel, datter af Johann Detlev Andreas Postel og Elise Katharina Margarethe Hausmann, den 14-10-1871 i Kiel. (Elise Johanna Dorothea Postel blev født den 11-7-1841 i Burg og døde den 6-7-1930 i Husum.)