Bodil Marie Andersen

  Generelle notater:

Udsnit af brev fra Anna Catrine Andersen 1943:
Jeg husker tydeligt, da dine forældre blev gift. Der var mange vogne og fuld musik til kirken, dans hele natten. På bordet stod to store lys foran dem, og min søsters brændte først ned, og så hviskede konerne til hinanden, hun dør nok længe før ham. Jeg stod jo bagved og hørte det. Men det blev ikke sådan.
På landet er der så megen overtro og gamle sagn.
Jacob Just (Jensen) var en livsglad mand, da han var rask. Jeg var aldrig hjemme, medens han var syg,
og nu er der kun minderne tilbage. De hviler på Smollerup kirkegård, mon vi engang skal mødes igen,
det er det store spørgsmål…

Kristian Alfred Jensen skriver om sin mor Bodil Marie Andersen:
Som ung var mor syerske og drog rundt på gårdene i omegnen og syede for folk.
I 1883 blev mor gift i Daugbjerg med Jacob Jensen.
Mine forældre bosatte sig i Stoholm, hvor far allerede, fortælles der, havde bygget et hus på det sydvestlige hjørne af den korsvej, som da var og endnu er Stoholms centrum. Far var jo snedker og tømrer, hvor meget han har lært, ved jeg ikke, men at han har bygget en del, måske mest på landet, er der ingen tvivl om.
Ifølge mosters breve havde han, engang hun var hjemme, flere svende i arbejde.

Jernbanen Langaa-Struer-Holstebro, der kom i drift ca.1870, trak jo håndværkere og handlende til Stoholm, hvor der blev station. En af de første, der kom til at bo hos mine forældre, var smedemster Aagaard, der senere selv byggede på det nordvestlige hjørne af korsvejen. Der blev også bygget til en slagter, Toldbo, men han flyttede dog ret hurtigt igen, men far havde da set, at der var behov for en slagter og fortsatte selv forretningen, som vistnok efterhånden optog ham mere end tømrervirksomheden.
Slagteriet blev senere udvidet med pølsefabrik, hvor der blev indforskrevet to tyskere, som skulle være særlig udlært i denne specialitet. Den ene, Seemann hed han, var gift og havde en lille søn, og det var vel ham, Seemann, der skulle være den egentlige leder. Der blev også oprettet røgeri, så bønderne kunne få deres hjemmeslagtede skinker røget.
Far havde mange interesser. En overgang et halvt hundrede bistader rundt om på heden og når disse skulle røgtes, havde han altid bøssen med, han var nemlig også en ivrig jæger.

Far var imidlertid ikke rask. Tuberkulosen, den gang en frygtelig svøbe, havde tag i ham og de sidste år måtte han tit holde sengen. Sygdommen var også årsag til hans alt fortidlige død i 1899.
Mor stod nu alene med 5 børn på 14 - 11 - 8 - 5 og 2 år. Jeg, der da var 5 år, har ikke mange erindringer fra den tid. I dag er jeg klar over den frygtelige situation, som mor stod i. Hun fortsatte slagterforretningen en tid med Seemann som bestyrer, men måtte ret hurtigt opgive. Kun røgeriet blev hun ved med at drive i flere år. Hun bevarede også ejendommen, men slagteriet stod tomt i lang tid. Senere blev det lavet om til lejlighed.
At der har været fattigdom, er der ingen tvivl om, og dog mindes jeg aldrig at have følt det, men indtægter skulle der jo skaffes og det blev Karen, som den ældste, der først måtte hjælpe til. Hun lærte at strikke på maskine, af hvilke der blev købt 2 - en til strømper og en til undertøj, som mor så syede sammen og jeg tænker, at Juliane med sine 11 år, også har måttet hjælpe til. Bernhard kom ud som hjorddreng trods sine kun 8 år. Hans første plads var hos Niels Møller i Feldingbjerg, med hvem mor senere blev gift.
Niels Møller var vistnok efter den tids forhold ret velhavende. Han moderniserede Justenborg, som vores gamle ejendom altid blev kaldt. Far blev altid kaldt Jacob Just efter sin far, Just Jensen og vi drenge,
blev i reglen kaldt Justemand af kammeraterne.
Niels Møller solgte senere ejendommen og købte et hus i Østergade, hvortil hørte et stykke jord, der blev anlagt som gartneri, og i huset blev der indrettet butik, som mor passede og jeg tror, hun her havde nogle gode år og at Niels Møller var hende en god mand. Det var vel ikke den store kærlighed, men snarere en sikker havn efter flere års bekymringer.
Mor var ikke meget talende og heller ikke smilende, men hun var alligevel venlig og det var vist nok sjældent, hun talte hårdt til nogen af os. Det er dog kun lidt, jeg husker fra den tid, da jeg ikke var så meget hjemme.
Mor led meget af astma og det var nogle slemme anfald, hun havde, særligt om morgenen. Det var vel også den, der var den egentlige dødsårsag. Mor sov stille ind natten til 2. marts 1917 og blev begravet ved siden af far på Smollerup kirkegård…"

Bodil blev gift med Jacob Jensen den 30-11-1883 i Daugbjerg. (Jacob Jensen blev født den 3-3-1859 i Smollerup, døde den 24-6-1899 i Feldingbjerg og blev begravet i Smollerup.) Årsagen til hans død var Tuberkulose.

Bodil blev derefter gift med Niels Nielsen den 31-3-1905 i Feldingbjerg. (Niels Nielsen blev født den 3-6-1844 i Smollerup.)